Du bestemmer, hvad din kirke kan...

Der er valg til menighedsrådet i 2024


Der er valg til menighedsrådet i 2024. Det er vi ved at forberedes os på.
Du kan læse mere om valget og om arbejdet i menighedsrådet på denne side. 
Der vil også være links til andre sider, der kan hjælpe dig med at få et godt indblik i hvad det vil sige, at blive valgt ind i Menighedsrådet. 

 

I forbindelse med det kommende valg, vil der blive afholdt et orienterinsmøde for alle i menigheden. Det er den 14 maj 2024. 

 

Alle er velkomne, der er ingen valg denne dag, det er blot orienteringsmøde og der vil være plads til at stille spørgsmål og møde medlemmer af de nuværende menighedsråd. 

 

I år får vi nogle ledige pladser i vores menighedsråd, og der er brug for nye kræfter. 

Alle kan noget og det du kan er der helt sikkert brug for. 

 

 

Kort om menighedsrådsvalget
 

I 2024 skal der være valg til menighedsrådene rundt omkring i landet, og dermed skydes et nyt valgår i gang. Til menighedsrådsvalget vælges nye menighedsråd i alle landets sogne til en periode på fire år. I 2024 skal menighedsrådene, som noget nyt, vælges på en valgforsamling hvor kandidater opstilles og vælges. Forud for valgforsamlingen afholder menighedsrådet et orienteringsmøde. Begge møder er offentlige og alle er velkomne.

 

Sæt allerede kryds i kalenderen nu, så du kan være med til at sætte dit præg på Danmarks mest lokale demokrati – menighedsrådet.

 

Hvis du er nysgerrig på hvad menighedsrådet laver i lige præcis dit sogn, hvilke aktiviteter de arrangerer og hvordan du kan stille op til menighedsrådsvalget, skal du møde op til det offentlige orienteringsmøde i dit sogn. På dette møde vil dit lokale menighedsråd fortælle om hvad de har lavet i de forløbne fire år. Derudover vil du høre om menighedsrådets kommende opgaver, hvor mange kandidater, der skal vælges til menighedsrådet og datoer og regler for valgforsamlingen hvor det nye menighedsråd skal vælges. Hold øje med datoen for orienteringsmødet på dit sogns hjemmeside eller i dit lokale ugeblad.