Grøn Kirkegård 2024

”Bæredygtighed, biodiversitet og grøn kirke” er bare nogle af de spændende og yderst relevante emner, som jeg stiftede bekendtskab med, da jeg var en del af en veltilrettelagt og dejligt inspirerende dag med fokus på BÆREDYGTIGHED PÅ KIRKEGÅRDEN
arrangeret af Aalborg Stift.
Jeg ved ikke helt, hvad jeg havde forestillet mig eller forventet, da jeg tilmeldte mig kursusdagen i Vester Hassing Kirkegård, men da jeg kørte derfra, boblede mit hoved af
alle de fantastiske vinkler og muligheder indenfor bæredygtig drift af kirkegårde og jeg havde allermest lyst til at ringe til vores graver, vores præst og resten af menighedsrådet for at komme i gang hjemme ved os. Jeg besindede mig dog ! 
Vi var mange forskellige mennesker med forskellige professioner samlet på dagen, og det var virkelig interessant at møde andre med samme interesse fra nord, syd, øst og vest i vores Stift. At vi havde fornøjelsen af hinanden en hel dag, gav nogle ahaoplevelser, for det er jo ofte over kaffen at meningsudvekslingerne sker, og hvor man bliver klogere på andet end sit eget.
Vi startede dagen med en fin introduktion til Grøn Kirkegård og den tjekliste, som er vejen frem, hvis man ønsker at blive mere klima- og miljøvenlig indenfor kirkelivet/kirkegården. Det er en brugervenlig og nem måde at opnå overblik over, hvad der skal til og hvor langt man egentligt er i forhold til at opnå certificering som Grøn Kirkegård.

For forståelsen skylds ridser jer her nogle af punkterne op her, som skal være opfyldte:

- Der er Grøn Kirkegård som fast punkt på dagsordenen, når årsplan og budget skal udarbejdes og godkendes

- Vi indarbejder principper fra Grøn Kirkegård i kirkegårdens vedtægter, hvor det er
muligt
- Vi begrænser brugen af gødning og anvender organisk gødning frem for
kunstgødning
- Vi underviser om bæredygtighed på kirkegården f.eks i samarbejde med lokale
skoler eller konfirmandundervisning
- Vi planter flerårige blomstrende planter på kirkegårdens arealer og så vidt muligt
hjemmehørende arter
- Vi prioriterer områder til naturgræs og vilde planter med lidt eller ingen slåning
- Vi har indgået samarbejde med stenhuggere om at genbruge uafhentede gravsten
Tjeklisten indeholder 50 underpunkter fordelt på 7 kategorier. Man skal opfylde mindst 26 af de 50 tiltag med mindst 2 krydser i hver af de 7 kategorier for at opnå status som Grøn Kirkegård.
Efter introduktionen var vi varmet op, og samtalerne begyndte så småt at bølge frem og tilbage indtil første oplæg fra Sofie Kure fra Grøn Kirke, hvor fokus var; ”Hvordan skaber vi mere plads til vilde dyr og rigere natur på vores kirkegårde, som jo egentligt er lige modsat?”Her var der virkelig diskussion, for hvor meget ”Vild med vilje” har vi lyst til at lukke ind og tør vi lukke ind på kirkegården? Der er også mange meninger ude i menigheden om netop Vild med vilje, for er det ikke bare en moderne ide, som ser rodet og sjusket ud? Jeg fornemmede små stramninger i ansigterne på de konventionelle gravere og deres medhjælpere, netop fordi vi jo netop altid har dyrket de meget lige linjer, hvor ukrudt og vildt græs ikke har haft en chance. Måske er den snorlige kirkegård også et visuelt billede på, hvor ”dygtige” vi er som gravere, medhjælpere og som menighedsråd?
Det er svært at aflære mange årtiers arbejdsgange og kultur.
Efterfølgende havde vi fornøjelsen af at høre om Skelund Kirkegård og deres proces i forhold til at blive Grøn Kirkegård, og det var virkeligt fantastisk at høre og se, for Allan Bo Møller, som er graver i Skelund, kunne vise både før- og efterbilleder og sammenholdt med hele tankegangen, udfordringerne og de lavpraktiske tiltag gav det et brugbart og inspirerende billede på, hvad vi selv kan gøre og hvordan det kan gøres. Virkelig et spændende oplæg, som gav stof til eftertanke.
Efter en dejlig frokost, hvor samtalerne rundt omkring nu virkelig stod i fuldt flor, blev vi nærmest taget i hånden af graver og ildsjæl Leif Christensen fra Vester Hassing Kirkegård og ført ud på en hæsblæsende walk-and-talk som indføring til grøn omlægning ved hjælp af tanker, tiltag og håndgribelige resultater på kirkegården. Vi gik kirkegården rundt og så, hvordan nogle af de etablerede områder lige så stille var blevet til mere naturlige og vilde områder, hvor blomster og græs får lov at bestå. Leif kunne også fortælle om, hvordan brugere af kirkegården havde ændret tilgang til, hvor de engang skulle ende deres dage og faktisk fik nedlagt hækplanter omkring eksisterende gravpladser for at lukke naturen ind.
Vi blev desuden præsenteret for, hvad jeg synes er et genialt koncept, genbrugsgravsten, som kort fortalt går ud på, at man som pårørende henvender sig og fortæller, at man gerne vil sløjfe sit gravsted af den ene eller den anden grund, men at man endnu ikke helt er klar til at sløjfe gravstenen. Så køber man en plads ved ”mindegenbrugspladsen” i 10 år for et mindre beløb, og når de 10 år er gået, så overgår stenen og ejerforholdet til den stenhugger, man så som menighedsråd har indgået med. Stenhuggeren sliber den glat og til sidst ender stenen oppe ved ”genbrugspladsen” for gravsten, hvor man som pårørende kan komme op og vælge en sten til et mindre beløb end hvis det var en ny sten. Det skal siges, at mindegenbrugspladsen er et integreret område på kirkegården, hvor der i det her tilfælde nok stod 20-25 sten arrangeret fint med grøn natur med respekt for afdøde og pårørende.
Leif fortalte også om hele processen i forhold til at ændre mindset i forhold til traditionel versus grøn og bæredygtig kirkegård, hvilket er en helt ny tilgang – og nok også en
kontinuerlig proces.
Begrænsningen kunst er svært, og jeg må indrømme, at jeg kunne blive ved med at fortælle om alle de ting, som vi blev præsenteret for som afledte nye ideer, som igen
afledte nye ideer. ”Et bæredygtigt middagsbord”, ”Det grønne Kirkeliv” og ”familien i naturen” blev jeg også grebet af, så jo, min hjerne bobler og vi skal i gang i vores egne
sogne. Det skal dog siges, at hele processen omkring Grøn Kirkegård og omlægning hertil tager en del år og er ikke bare noget, man lige gør. Det skal planlægges, så kirkegårdslivet bliver bæredygtig og cirkulær.
Hvad så nu – hvad skal vi i vores egne rækker? Vi afholder møde i vores
Kirkegårdsudvalg inden sommerferien med baggrund i bæredygtig og grøn kirkegård, og så finder vi ud af, hvordan vi starter og hvem vi skal have hjælp af. Jeg tænker, at vi skal søge grønne puljer, have allieret os med en arkitekt med speciale i netop kirkegårde og så skal vi gøre, som man gør, når man skal spise en elefant; Nemlig at tage en bid ad gangen